Pakistans regering lover at sætte målrettet ind mod landets militante, efter bombeangrebet mod Hotel Marriott i Pakistans hovedstad Islamabad i lørdags.
Ingen har endnu taget skylden for bombeangrebet, som anslås at være det kraftigste i landet i syv år, men den pakistanske regering mistænker militante med rødder i al-Qaeda og Taleban for at stå bag.




























