De europæiske lande med Frankrig, Storbritannien og Tyskland i spidsen var i dag i gang med et forsøg på at redde trængte banker.
Den franske økonomiminister, Christine Lagarde, lover, at et topmøde i Paris for landene i eurozonen hen under aften vil føre til en fælles indsats, som "ikke er skuffende". Frankrig er som EU-formandsland vært for mødet.




























