Tre omsiggribende brande hærger i det sydlige Californien, og en af dem er blevet dobbelt så stor på grund af vindstød fra ørkenen.
Det sker på tredjedagen med voldsomme brande i den amerikanske solskinsstat. Brande, der har sendt tusinder af mennesker på flugt. En person er død i flammerne, og en anden mistede livet ved en trafikulykke, da ilden nærmede sig en motorvej, skriver AP.




























