Hvis Tysklands kriseramte banker vil have fat i nogle af de op imod 500 milliarder euro (3724 milliarder kroner) fra forbundsregeringens finansielle redningspakke, bliver de selv nødt til at spænde livremmen ind.
Netop som børsen i Frankfurt åbnede her til morgen, besluttede forbundskansler Angela Merkels regering nemlig på et ekstraordinært kabinetsmøde, at direktører i trængende banker maksimalt må tjene 500.000 euro (3,7 millioner kroner) om året.




























