Midt i en bitter intern kamp, som truer med at splitte partiet, står Frankrigs socialister i dag over for at vælge ny leder.
Den tidligere præsidentkandidat Ségolène Royal er oppe imod to rivaler i skikkelse af borgmesteren i Lille, Martine Aubry, der er arkitekten bag Frankrigs 35 timers arbejdsuge, og medlem af Europa-Parlamentet Benoit Hamon, der holder til på partiets venstrefløj.




























