Job- og boligløse kinesere angriber politiet

Den regeringsstyrede hjemmeside bbs.163.com har tidligere vist, hvordan politiet har nedkæmpet uroligheder i den fattige provins Gansu.
Den regeringsstyrede hjemmeside bbs.163.com har tidligere vist, hvordan politiet har nedkæmpet uroligheder i den fattige provins Gansu.
Lyt til artiklen

Da flere tusinde vrede kinesere tidligere på ugen angreb en politistation, smadrede vinduer og døre i kommunistpartiets og fagforeningens kontor og brændte snesevis af biler af, ramte de en øm nerve og sendte chokbølger helt op til regeringen i Beijing. Oprøret skete i delstaten Gansu, og det er udtryk for det, som det kommunistiske styre frygter mest i forbindelse med den økonomiske krise og lukningen af tusindvis af fabrikker: at der opstår social uro, der breder sig ud over landet. Oven i problemet med manglende arbejdspladser blev Gansu også ramt af det voldsomme jordskælv i maj, hvor 80.000 mennesker blev dræbt. I Gansu blev næsten to millioner hjemløse. Mange af dem synes, at det går for langsomt både med at bygge nye boliger og skaffe job.

Spændingerne vokser
Samtidig vokser spændingerne andre steder, fordi flere millioner arbejdere bliver fyret i fabriksområderne i det sydlige Kina. Det er migrantarbejdere, hvoraf en del vender pengeløse tilbage til de fattige landområder, de kom fra – og som har taget utilfredsheden med sig hjem.

Derfor er det højeste prioritet for Kinas regering at skabe nye job, sagde ministeren for social sikkerhed i torsdags. Omkring 4,5 millioner arbejdere, som er blevet fyret for nylig, har fundet nye job. Men der er 1,5 million, som ikke har.

Dertil kommer 5,5 millioner studerende, som afslutter deres uddannelser, og skal finde arbejde. Næste år bliver det 6 millioner. I alt 24 millioner kommer ud på arbejdsmarkedet i 2009, hvor der ifølge regeringens beregninger kun vil blive skabt 12 millioner job i byerne.

I øjeblikket er ledigheden 4 procent i byerne, men den vil ifølge ministeren stige til næste år.

For at bøde på den internationale økonomiske krise vil regeringen iværksætte en investeringsplan til op mod 1.000 milliarder kroner, som blandt andet går ud på at udbygge infrastrukturen med nye veje, jernbaner, lufthavne og havne.

Oprøret i Gansu er blot det seneste af flere. Myndighederne siger, at der deltog 2.000 demonstranter, men lokale beboere vurderer over for kinesiske aviser, at 20.000 mennesker var med.

Guvernør på sjælden visit
Det gik voldsomt for sig, da politistationen og partikontorerne blev angrebet. Politiet blev overdænget med sten og angrebet med jernrør, men slog tilbage med tåregas.

Mindst 70 betjente og partifolk samt et ukendt antal demonstranter blev såret. 30 blev anholdt. Sammenstødet var så voldsomt, at provinsens guvernør i fredags tog til det fattige område og mødtes med repræsentanter for bystyret og for de utilfredse indbyggere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her