Lukningen af en moské i boligkvarteret Rosengård førte igen i aftes til voldsomme protester, hvor unge satte ild til biler og containere og kastede sten mod politifolk og forbipasserende bilister.
Men det er slet ikke slut endnu, varsler de unge demonstranter, som den svenske avis Aftonbladet har talt med.
»Vi bliver ved, indtil vi får vores moské tilbage. Ejeren havde ingen ret til at opsige kontrakten og lukke den«, siger en af de unge til Aftonbladet.




























