Ghanas oppositionsparti, Den Nationale Demokratiske Kongres, NDC, ser ud til at have vundet parlamentsvalget i weekenden.
Derimod har regeringspartiets præsidentkandidat fået flest stemmer, men dog ikke nok til at vinde i første valgrunde. De to kandidater med flest stemmer skal ud i en anden afgørende valgrunde 28. december.
Nana Akufo-Addo fra det regerende Ny Patriotiske Front, NPP, fik 49,13 procent af stemmerne, mens John Atta-Mills fra NDC fik 47,92 procent af stemmerne.





























