Den amerikanske senator Hillary Clinton siger, at hun vil være pragmatisk som udenrigsminister i den kommende administration under Barack Obama.
Ved en høring i en kongreskomité i forbindelse med sin nominering som udenrigsminister lovede Hillary Clinton, at hun ville lægge vægt på »dygtig magtanvendelse« frem for en ideologisk linje.





























