Selv om den 47-årige Timothy Geithner er blevet nærmest båret ind som et af præsident Barack Obamas unge håb, begynder der nu at være murren i krogene og krav om, at finansministeren også bliver Obamaregeringens første offer.
I dag skal han og centralbankchef Ben Bernanke igen til høring i Kongressen for at fortælle, hvordan Obamaregeringen vil hjælpe den amerikanske finansverden ud af krisen. Geithner skal tilbage i Kongressen igen senere på ugen.




























