Et sjældent møde mellem Nordkorea og Sydkorea endte i fiasko, da de to lande skiltes efter blot 22 minutter uden at være nået til enighed, siger en talsmand for det sydkoreanske genforeningsministerium.
De to lande havde sat hinanden stævne i den fælles industrizone Kaesong lidt nord for den stærkt bevogtede grænse, men mødet blev udsat i 12 timer, fordi parterne ikke kunne blive enige om, hvilken bygning de skulle mødes i.




























