Den overlevende somaliske pirat fra Maersk Alabama ankom i dag til USA under betydelig opmærksomhed fra medierne. Men medierne og andre må styre nysgerrigheden indtil videre, for sagen holdes bag lukkede døre.
Somalieren blev i aften (dansk tid) fremstillet ved en domstol i New York, og her afgjorde dommeren, at sagen indtil videre skal foregå bag lukkede døre, indtil somalierens alder er kendt.




























