Barack Obama fremlagde mandag en plan for, hvordan der i løbet af de næste 10 år kan spares på udgifterne i sundhedssektoren.
Udgifterne skal ned med et beløb svarende til 11.000 milliarder kroner.
»Vi kan ikke fortsætte ned ad den samme farlige vej, vi har taget gennem så mange år«, sagde Obama omgivet af repræsentanter fra hospitalssektoren, medicinalindustrien, læger og flere andre.
»Omkostningerne er ude af kontrol. At reformere sundhedssektoren er ikke en luksus, som vi kan udskyde, men en nødvendighed, der ikke kan vente«, sagde Obama. Sundhedsvæsnet skal være mere effektivt
Ifølge Obama-administrationen er der tale om et engagement uden sidestykke fra seks store interessegrupper i sundhedsvæsnet, som er gået med til at begrænse udgifterne. Både forsikringsselskaber, fagforeninger, læger, hospitaler og lægemiddelindustrien deltager.
Der bliver tale om en årlig reduktion af udgifterne på 1,5 procent frem mod 2019. Det kommer blandt andet til at foregå ved at effektivisere forskellige procedurer i administrationen.
På trods af de enorme beløb, som bruges i sundhedssektoren, så har 46 millioner amerikanerne ingen sundhedsforsikring - ofte fordi de ikke har råd - og kan derfor ikke være sikre på at kunne blive behandlet.
Begrænsningerne i udgifterne skal være med til at gøre det mere økonomisk overkommeligt at være omfattet af en sundhedsforsikring og kan komme til at betyde en årlig besparelse for nogle amerikanske familier på mere end 10.000 kroner. Et sprængfarligt emne i USA
Reformer af sundhedssystemet har længe været et af de mest sprængfarlige emner i amerikansk politik. I 1990’erne kom Bill Clinton til magten med løfter om en større sundhedsreform, men tabte slaget med Kongressen om at få den gennemført.
Mange demokrater ser gerne, at det amerikanske sundhedssystem mere kommer til at ligne det europæiske, hvor alle er garanteret behandling. Men republikanerne er modstandere af den model, som de mener vil give færre valgmuligheder og forringe standarden.
