En mand, der menes at have filmet flere end 2.000 kvinder, når de gik på toilettet på hans arbejdsplads, skal betale en erstatning på 30.000 realer - eller ca. 80.000 kroner i de første seks sager, der kom for retten i Rio de Janeiro i Brasilien.
Frederico Freire Lemos brugte kameraet i sin mobiltelefon til at videofilme og fotografere sine kvindelige kolleger i det brasilianske musikerforbund, hvor han var leder. Flere af billederne blev efterfølgende lagt ud på sexsider på internettet.




























