USA dybt bekymret over Nordkoreas atomprøvesprængning

Lyt til artiklen

USA udtrykker dyb bekymring over meldingen om et nordkoreansk forsøg med atomvåben og vil rådføre sig om de andre medlemmer af FN's Sikkerhedsråd om situationen.

»Vi er dybt bekymret over Nordkoreas oplysninger«, siger en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium.

Han siger, at amerikanske eksperter fortsat analyserer data om den formodede sprængning.

»Vi drøfter situationen med vores allierede«, siger talsmanden.

Han oplyser, at den amerikanske regering rådfører sig med de andre lande i den såkaldte sekspartsgruppe om Nordkorea - det er foruden USA selv Rusland, Kina, Japan, Sydkorea og Nordkorea - samt med medlemmerne af Sikkerhedsrådet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her