Mindst 14 mennesker er omkommet og flere end 180 kvæstet i forbindelse med et voldsomt haglvejr, der har ødelagt tusinder af boliger i Anhui-provinsen i det østlige Kina, oplyser myndighederne. Flere end 10.000 mennesker er blevet evakueret og henved 9.700 boliger er styrtet sammen under stormen i går, oplyser myndighederne.
Uvejret har forårsaget skader for 450 mio. yuan (ca. 350 mio. kr.), skønner myndighederne i Anhui.




























