En domstol i Gambias hovedstad, Banjul, besluttede i dag at frigive syv journalister, der i sidste uge blev anholdt for at have kritiseret præsidenten i det vestafrikanske land.
I alt ni journalister blev anholdt i forbindelse med kritikken af præsident Yahya Jammeh. De er nu alle igen på fri fod.




























