Over 2.000 kampklædte politifolk havde i dag nok at se til i Leipzig, hvor omkring 550 nynazister deltog i to omstridte marcher. De blev mødt af 5.000 moddemonstranter, der brugte affaldscontainere som barrikader, satte ild til dem og kastede med sten og flasker mod politiet. Kastede med sten Åbenbart udviklede de autonomes moddemonstration til voldelige optøjer, efter at venstrefløjsaktivisterne havde hindret nynazisterne i at marchere ind i bydelen Connewitz. Højreekstremisterne svarede igen ved at kaste sten efter de til dels maskerede moddemonstranter, og politiet måtte gribe ind for at skille de to grupperinger ad. Ifølge politiet var der sent i dag endnu ikke noget overblik over antallet af sårede og anholdte.
Nynazist-marcher skabte ballade i Tyskland
Lyt til artiklen