En af de værste skovbrande i tre år rasede sent onsdag uden for den franske havneby Marseille. Flere dusin huse er brændt ned, men branden har ikke kostet menneskeliv, oplyser redningstjenesten.
Det er den østlige forstad Trois-Ponts, der er hårdest ramt. Hundredvis af indbyggere i området blev evakueret, efterhånden som flammerne rykkede tættere på. Omkring 500 brandfolk kæmper for at få ilden under kontrol.




























