Tre amerikanske soldater mistede søndag livet i det østlige Afghanistan, da deres kolonne blev angrebet af oprørere efter at være kørt på en vejsidebombe, meddeler Nato og det amerikanske militær i det krigshærgede land.
Lørdag omkom ligeledes tre amerikanske soldater i den urohærgede sydlige Helmandprovins, hvor briter og amerikanere i sidste måned iværksatte storstilede offensiver for at stække Taliban forud for det afghanske præsidentvalg 20. august. Også i det østlige Afghanistan mistede en fransk soldat livet lørdag.




























