Det var med ansigtet lagt i alvorlige folder, at de tyske socialdemokraters kanslerkandidat, Frank-Walter Steinmeier, søndag aften mødte sine tilhængere i SPD's hovedkvarter, Willy-Brandt-Huset i Berlin.
Det skete en halv time efter, at de første valgstedsmålinger tildelte SPD det dårligste resultat nogensinde ved et tysk forbundsdagsvalg.




























