Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er overbevist om, at Herman Van Rompuy og Catherine Ashton er de rette personer til at besætte posterne som henholdsvis EU-præsident og EU's udenrigschef.
Dermed afviser statsministeren også enhver kritik af, at EU har valgt to forholdsvis ukendte personer til de to topposter.





























