To brasilianske flådefartøjer nåede onsdag frem til det sted 1.100 kilometer fra Brasiliens kyst, hvor Air France-flyet med afgangsnummer 447 mandag styrtede ned.
I forvejen befinder der sig tre fragtskibe fra Frankrig og Holland i området. Overvågningsfly har fundet vragrester i området, som menes at stamme fra flyet, som var på vej fra Rio de Janeiro til Paris med 228 mennesker om bord.




























