USA's præsident Barack Obama fordømmer de iranske myndigheders angreb på demonstranter og kræver, at det muslimske styre øjeblikkeligt frigiver de demonstranter, der er taget til fange.
»USA tilslutter sig det internationale samfunds fordømmelse af vold og uretfærdig undertrykkelse af uskyldige iranske borgere«, siger Barack Obama fra Hawaii, hvor han tilbringer juleferien med sin familie.




























