Nigerias parlament skal tirsdag diskutere, hvorvidt præsident Umaru Yar'Adua fortsat er i stand til at lede Afrikas folkerigeste nation i lyset af rapporter om, at han er alvorligt syg.
Præsidenten har siden november været indlagt på en klinik i Saudi-Arabien. Den nigerianske avis Next skriver, at hans tilstand er langt værre, end det tidligere er blevet oplyst.




























