Et kat fra den nordtyske ø Rügen er blevet smittet med fugleinfluenza, oplyser de tyske sundhedsmyndigheder til nyhedsbureauerne. Og katten er smittet med det aggressive H5N1-virus, fastslår folkene på det nationale Friedrich Löffler-instituttet. Det er første gang, at virusset i Tyskland er fundet i et andet dyr end en fugl. Bekymring De fleste af de mere end 100 konstaterede tilfælde af H5N1-smittede fugle i Tyskland er fundet på Rügen. Den syge kat kan øge bekymringerne for, at virusset kan sprede sig til at andre arter i Europa, sådan som det er sket i andre dele af verden. »Man har vidst et stykke tid, at katte kan blive smittet af at spise de syge fugle«, skriver Löffler-instituttets præsident i en pressemeddelelse. Huskatte særligt udsatte Ifølge instituttet er et antal store kattedyr i zoologiske haver i Asien bukket under efter at være blevet fodret med smittede fugle. Og almindelige huskatte har vist sig at særligt i fare for at få fugleinfluenza, oplyser instituttet. Samtidig understreges det, at der ikke er kendte tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet af katte. Fund i Bayern Fugleinfluenzaen fortsætter med at sprede sig i Tyskland. Fem delstater er i løbet af de seneste to uger blevet ramt af sygdommen. Senest er to døde vildtfugle i den sydtyske delstat Bayern tidligere i dag konstateret smittet med H5N1-virusset. De inficerede fugle, en gråand og en svane, er fundet i to amter syd for München, og områderne er nu afspærret, mens myndighederne leder efter flere inficerede fugle. Desuden er der fundet yderligere to smittede ænder i Mecklenburg-Vorpommern - dermed er der fundet i alt 121 i den østtyske delstat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Elisabet Svane svarede på spørgsmål: »Mine kolleger havde uhyre let ved at få dem til at sige noget«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane har svaret på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























