De kuløre sladdermedier i USA har sat turbo på både overskrifter og oplag efter meddelelsen om, at den tidligere præsidentkandidat for demokraterne, John Edwards, er blevet separeret fra sin kræftsyge hustru, Elizabeth.
Sagen har alle de ingredienser, der hører sig til i kommende bogudgivelser og tv-serier, der i større eller mindre omfang lader sig inspirere af begivenheder i det virkelige liv: sex, magt, penge og de personlige dramaer.




























