Trods sin ringe størrelse er Danmark en af de største donorer til nødhjælpsindsatsen i Haiti.
En opgørelse fra FN’s kontor for koordinering af humanitær bistand viser, at Danmark placerer sig på en tiendeplads på listen over, hvor meget de forskellige lande har givet.
Egentlig tildeler FN's liste Danmark en 11. plads, men det skyldes, at der er et ekstra millionbeløb, der endnu ikke er regnet med, oplyser fuldmægtig i Udenrigsministeriets kontor for humanitær bistand og udviklingsarbejde Michael Andersen.
Når det beløb kommer med i opgørelsen, har den danske stat doneret 115 millioner danske kroner til nødhjælpsarbejdet.
Skandinavien er duks
Tiendepladsen deles med Tyskland, der ligesom Danmark har doneret cirka en procent af det samlede milliardbeløb, der er blevet sendt af sted til Haiti via FN's koordineringskontor.
Kroner og øre
Danske donationer i runde tal
Den største landedonor er USA, der sender, hvad der svarer til 3,8 milliarder danske kroner til Haiti. Herefter følger Frankrig, Canada, Japan, Saudi-Arabien, Spanien og Storbritannien.
Lige over Danmark og Tysklands giverniveau ligger Norge og Sverige. Set i forhold til indbyggertal er de tre skandinaviske lande altså atter duksene i nødhjælpslandskabet.
En halvtredser pr. dansker
Danskerne har doneret meget mere end blot de penge, der er givet via skatten.
På baggrund af en rundringning foretaget af politiken.dk er det samlede beløb for donationer til Haiti – inklusive penge fra diverse indsamlinger – tæt på 250 millioner kroner.
Det svarer til en lille halvtredser pr. dansker, stor som lille.
LÆS ARTIKEL
Danskernes donationslyst stilner afUdover bidrag fra forskellige landes statskasser er der også svimlende beløb fra både privatpersoner, virksomheder og kirkelige organisationer at finde på FN's donorliste.
Jolie, Pitt og Dicaprio
En af de største donationer fra en ikke-statslig giver kommer fra den amerikanske sammenslutningen af metodister, United Methodist Church, der har doneret 61 millioner kroner.
En anden gigantisk donation kommer fra den israelske medicinalvirksomhed Terva, der vil sende 39 millioner kroner til Haiti.
Markante private donorer tæller skuespillerparret Angelina Jolie og Brad Pitts fælles fond, Jolie-Pitt Foundation, der har sendt 5,5 millioner kroner til katastrofeområdet.
Samme beløb skriver kollegaen Leonardo Dicaprios humanitære fond sig for.
Forvirring om tabstal i HaitiDe fleste donorer afventer i øjeblikket en større donorkonference i New York i slutningen af marts, før de beslutter sig for yderligere bidrag.
Til konferencen mødes de største donorer i FN’s hovedkvarter på Manhatten og forsøger at få et overblik over skaderne efter jordskælvets rystelser. Først når dette overblik er nogenlunde i hus, kan der træffes beslutninger om den videre genopbygning i landet, lyder det igen og igen fra de involverede parter i Haiti.
SE SOUNDSLIDE
Nødhjælpsindsatsen i Haiti fokuserer i øjeblikket på at skabe midlertidigt ly for de 1,2 millioner mennesker, der i øjeblikket er hjemløse.
Regnen er begyndt at falde
Som en faretruende deadline venter regnsæsonen forude.
Den formodes at gå i gang i april, men de første voldsomme regnskyl har allerede ramt Port-au-Prince og de andre byer, der døjer med konsekvenserne efter jordskælvet, skriver nyhedsbureauerne.
Over 222.500 mennesker mistede livet ved katastrofen, oplyser FN med Haitis regerings om kilde.




























