Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

27 skibe fri af Østersøens is

Lyt til artiklen

»Jeg tager aldrig nogensinde en færge igen om vinteren«, sagde Rigmor Okoli til det svenske dagblad Dagens Nyheter, da hun efter mere end 12 timer om bord på en af Viking Lines færger, Amorella, trådte i land i Stockholm i morges.

Ligesom tusindvis af andre passagerer tilbragte Rigmor Okoli natten ombord på et af de 51 skibe, der blev fanget i ismasserne i Østersøen.

51 skibe sidder fast i isen

Indtil videre er 24 skibe kommet fri af isen.

Finske og svenske isbrydere har kæmpet hele natten med at få færger og skibe fri af de ekstreme ismasser.

De sidste 27 venter i øjeblikket på assistance fra isbryderne, skriver Dagens Nyheter.

Ekstreme vinde bremsede skibene

Det var ekstreme vinde på 20 meter i sekundet, som de første mange timer forhindrede isbryderne i at frigøre skibene fra isen i går

»Det har været langt koldere end normalt i de sydlige dele af Østersøen. Men i det nordlige har islaget været, som det normalt er«, fortalte Tommy Gardebring fra Sveriges Maritime Maritime Eftersøgnings- og Nødhjælpsscenter til BBC.

Alligevel sad skibene i den nordlige del af Østersøen også fast. Og det skyldes de ekstreme arktiske vinde.

Sådan lyder forklaringen fra Jonas Lindvall fra Isbryderenheden til Stckholm Radio Sverige også:

»Vindene betyder, at isen bevæger sig hurtigt. De mange isblokke skaber problemer for skibene«.

Passagerskibe kollideret ud for Stockholm

Ifølge BBC og flere svenske medier er der tale om det værste frostvejr i Østersøen i 15 år.

Kathrine Carlsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her