Chirac: Tyrkiet skal erkende folkedrab

Præsident Jacques Chirac under besøget i Armenien.
Præsident Jacques Chirac under besøget i Armenien.
Lyt til artiklen

Den franske præsident Jacques Chirac smed de politiske fløjlshandsker, da han i weekenden for første gang besøgte det lille land Armenien, der grænser op til Tyrkiet. Under et besøg på et museum i hovedstaden Jerevan sagde han, at Tyrkiet må erkende et omdiskuteret folkedrab i 1915-17, før landet kan blive medlem af EU.

»Bør se sin fortid i øjnene«
Han sammenlignede ved samme lejlighed drabene på millioner af armeniere med Nazitysklands Holocaust:

»Tyrkiet bør se sin fortid i øjnene. Ethvert land vokser ved at vedkende sig fortidens fejl. Har Tyskland mistet noget ved sin dybe anerkendelse af holocaust? Nej, det er vokset!«, sagde Chirac

Præsidenten skrev ordet »Remember« i museets gæstebog, inden han forlod stedet.

Uenighed om historien
Armenien mener, at Tyrkerne slagtede 1,5 millioner armeniere mellem 1915 og 1917, mens der i de tyrkiske historiebøger står, at 300.000 tyrkere og 300.000 armeniere blev dræbt under en borgerkrig i regionen i perioden.

Femten lande, heriblandt Frankrig, Rusland og Argentina, har defineret begivenhederne i Armenien i begyndelsen af det 20. århundrede som et folkemord.

Ifølge FN er folkemord en handling, der har til formål at ødelægge og udrydde en etnisk eller religiøs gruppe.

Manglende ytringsfrihed
I Tyrkiet kan det medføre fængselsstraf efter den omdiskuterede paragraf 301 i straffeloven, hvis en forfatter eller journalist antyder, at der skete andet under konflikten med Armenien, end hvad de officielle historiebøger fortæller.

Det er en af EU’s største anker mod Tyrkiet, at man stadig har denne paragraf i straffeloven, fordi den forhindrer reel ytringsfrihed.

Chirac strengere end EU

Den franske præsident stiller med sin udtalelse strengere krav til Tyrkiet, end Europaparlamentet gør.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her