Serbernes nedslagtning af op mod 8.000 mennesker i Srebrenica er kaldt den største massakre i Europa siden Anden Verdenskrig.
Nu har Serbiens parlament undskyldt massedrabene i 1995, hvor bosniske serbere gik i gang med at myrde knap 8.000 store drenge og mænd i byen.
Den havde været beskyttet af FN-styrker under en langvarig belejring. Men da serberne forlangte at komme ind til deres ofre, trak de hollandske FN-styrker, der skulle beskytte bosnierne, sig i juli 1995 tilbage og lod serbiske tropper strømme ind, hvorefter myrderierne kunne gå i gang.
LÆS ARTIKELSerbien undskylder for massakren i Srebrenica
Sårene fra den blodige krig i det tidligere Jugoslavien, hvor serberne med stor brutalitet angreb naboerne i Kroatien og Bosnien, læges kun langsomt.
Men undskydningen fra parlamentet i Beograd er et vigtigt skridt i den forsoning, der er nødvendig, siger Balkaneksperten Karsten Fledelius fra Københavns Universitet.
»Den giver virkelig et bidrag til at stabilisere situationen på Balkan«, vurderer han.
»Det er et væsentligt skridt. Serberne forsøger nu at lægge den del af historien bag sig og komme videre«, forklarer Fledelius.
SE OGSÅOfre for Srebrenica-massakre begravet
Erklæringen markerer en bevægelse væk fra den gamle garde, der har siddet på magten i Serbien, og fra Radovan Karadzic, der som leder af serberne i Bosnien var en af hovedaktørerne i serbernes ødelæggende og voldsomme angreb mod de muslimske bosniere, bosniakkerne.
I dag er Karadzic anklaget for krigsforbrydelser, blandt andet for massedrabene i den bosniske enklave i det østlige Bosnien.
»Med den erklæring lægger de afstand til Karadzic og hans fornægtelse af Srebrenica. Og det er vigtigt over for befolkningen, fordi det øjeblik parlamentet tager den beslutning marginaliserer man de nationalistiske stemmer, der mener, at krigen i Bosnien var en retfærdig krig«, vurderer Karsten Fledelius.
Beslutningen om at give en officiel undskyldning fra parlamentet i Beograd skal også ses som et led i serbernes forsøg på at komme ind i det gode selskab.
Det hæmmes af, at den serbiske general Radko Mladic fortsat ikke er pågrebet, selv om han er efterlyst af den internationale krigsforbryderdomstol.
SE ARTIKELKrigsforbryder lever det søde liv
»Jeg ser det som en tilnærmelse mellem Serbien og EU og serbernes ønske om at blive integreret i det, man kan kalde 'den europæiske normalitet'«.
Serbernes rolle som aggressor i Balkankrigen har gjort, at landet har været en paria i omverdenen.
»Mange unge serbere er dødtrætte af isolationen og det ærestab, Serbien har lidt. At blive betragtet som skurke er ikke morsomt«, siger Karsten Fledelius
SE ARTIKELSerbien lover at fortsætte jagt på krigsforbrydere
Til gengæld ændrer den ikke nødvendigvis så meget i Bosnien, der i dag fortsat har svært ved at komme over krigen.
Landet er splittet mellem bosniakkernes ønske om at skabe en enhedsstat, mens serberne ifølge Balkankenderen gør, hvad de kan for at skabe en selvstændig stat.
»Man kan opfatte det som en svækkelse af den serbiske position om at skabe et mini-Serbien«, siger Karsten Fledelius.
KOMMENTARSerbien slipper for let for Srebrenica
Fledelius ser tidspunktet for beslutningen som velvalgt.
»Vi nærmer os 15-året for massakren«, siger han og vurderer, at »det klart vil være en styrkelse af forholdet mellem Serbien og bosniakkerne«.
»Alt taget i betragtning er det en klog beslutning«, konkluderer Karsten Fledelius.
