Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, opfordrer torsdag Nato-landene til at lægge pres på Rusland, så det i fremtiden vil følge USA, hvis Washington reducerer de taktiske amerikanske atomvåben i Europa.
»Ved fremtidige reduktioner bør det være vores mål at søge Ruslands samtykke til, at der skabes gennemskuelighed omkring ikke-strategiske atomvåben i Europa og til enhver flytning af disse våben væk fra Nato-landenes territorium, siger Clinton ved et Nato-udenrigsministermøde i Estlands hovedstad, Tallinn.




























