Sri Lanka: Bare ærgerligt, hvis børn bombes

En regeringssoldat holder vagt i Sri Lankas hovedstad Colombo. - Foto: AP
En regeringssoldat holder vagt i Sri Lankas hovedstad Colombo. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Flere end 60 piger kan være blevet dræbt, da sri lankanske jagerfly i går bombede det nordøstlige Sri Lanka. Og det er bare ærgerligt ifølge en talsmand fra militæret: »Hvad kan vi gøre, hvis børnene er terrorister«, siger Athula Jaya til nyhedsbureauet Reuters, som skriver, at det er velkendt, at De Tamilske Tigre bruger børnekrigere. Børnehjem eller oprørsbase Der er uenighed om, hvad det er for et sted, pigerne opholdt sig, da bomberne faldt. Militæret kalder det en oprørsbase og fremviser luftbilleder, som angiveligt viser både skydebaner og våbenlagre. De Tamilske Tigre siger, at det var et børnehjem, hvortil omkring 400 piger fra 18 af regionens skoler var kommet for blandt andet at deltage i et førstehjælpskursus. Mellem 19 og 61 piger blev dræbt 61 piger blev dræbt og 60 sårede ved angrebet, siger De Tamilske Tigre. En udsending fra den nordiske observationsstyrke, som skal overvåge den skrøbelige våbenhvile, som er blevet indgået mellem de stridende parter, siger, at han har set 19 lig. Men han mener, at der kan være flere døde. UNICEF-repræsentant forfærdet over blodbadet Tidligere i dag sagde en gruppe fra FN's Børnefond efter et besøg på stedet, at de mange dødsofre var skolepiger. UNICEF's repræsentant i Sri Lanka, Joanna van Gerten, siger, at hun er forfærdet over blodbadets omfang. »Dette var børn fra skoler i omegnen, der blev bragt dertil til to dages kurser i førstehjælp«, siger van Gerten til det franske nyhedsbureau AFP. Skoler i hovedstaden lukket Undervisningsministeriet i Sri Lankas hovedstad, Colombo, lukkede i går byens skoler indtil 28. august. Det sker, efter at en bombe, der var placeret i en rickshaw, eksploderede, samtidig med at Pakistans højkommisær, Basir Ali Mohmand, kørte forbi. Han slap uskadt, mens syv blev dræbt. Pakistan er storleverandør af våben til Sri Lankas hær, der i øjeblikket udkæmper de voldsomste kampe mod De Tamilske Tigre, siden der blev indgået en skrøbelig våbenhvile i 2002. 100.000 mennesker drevet på flugt Siden juli har 100.000 mennesker måttet flygte fra deres hjem i de urolige nordlige og østlige områder af landet, siger en hjælpearbejder til Reuters. Sri Lankas befolkning omfatter 14 millioner singalsere, der sidder på magten, og godt tre millioner tamilere. Sidstnævnte har siden 1983 kæmpet for uafhængighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her