Israelsk tv: Massiv offensiv er sat i gang

Lyt til artiklen

Israel har nu iværksat den varslede, udvidede offensiv mod Hizbollahs guerillatropper i Libanon, oplyser israelsk tv. Blot timer efter den israelske regering har godkendt offensiven, beretter den israelske tv-kanal 'Channel Two' om bevæbnede israelske styrkers indrykning i det sydlige Libanon under beskyttelse fra artilleriet, skriver Reuters. Ifølge vidner er de israelske soldater rykket fem kilometer ind i det sydlige Libanon, hvorved de har åbnet en ny front, skriver Reuters. 'Er ikke en del af offensiven' Men ifølge militæret er de soldater, der netop har krydset grænsen er ikke en del af det offensiv, som den israelske regering ellers har givet anledning. Talsmand for den israelske hær, Jacob Dallal, forklarer til Reuters, at de kampvogne og topper, der er rykket ind i Libanon har til opgave at nedkæmpe Hizbollahs af byen al-Khiam, et område som allerede har været involveret i tidligere kamphandlinger. Skal inddæmme raketter Regeringen i Jerusalem besluttede at udvide landoffensiven i Libanon, der skal sikre, at militæret slår hårdere til imod Hizbollah. Samtidig skal offensiven inddæmme Hizbollahs raketbeskydning af Israel, meddelte Israels premierminister, Ehud Olmert, via talsmænd. Både den egyptiske og den finske udenrigsminister - Ahmed Aboul Gheit og Erkki Tuomioja - har kritiseret Israels beslutning om at udvide offensiven.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her