Russisk kritik af sanktioner mod våbensalg

Russiske militærfly i Iran kan blive årsag til, at forholdet mellem USA og Rusland, som i forvejen er anspændt, bliver yderligere forværret. Washington har indført sanktioner mod to russiske firmaer, den statslige våbeneksportør Rosoboroneksport, der ledes af en af præsident Vladimir Putins gode venner, og jetflyproducenten Sukhoj, fordi de har underskrevet en kontrakt med Irans forsvar. Sådanne russiske leverancer kan ifølge amerikanerne hjælpe Iran med at fremstille masseødelæggelsesvåben. Det forbyder amerikansk lov. Skarpe reaktioner Moskva reagerer skarpt på sanktionerne, som USA også har indført mod Nordkorea, Indien og Cuba, og kalder dem en fjendtlig handling over for Rusland og et forsøg på at pådutte andre lande amerikansk lovgivning. Konflikten kommer på et tidspunkt, da de russisk-amerikanske relationer er præget af uenighed om flere vigtige spørgsmål som Mellemøsten, gasleverancer til Europa og Ruslands medlemskab i Verdenshandelsorganisationen WTO. »Sanktionerne er i virkeligheden et uberettiget forsøg på at tvinge udenlandske våbenfirmaer til at arbejde efter interne amerikanske regler. USA straffer faktisk også sine egne producenter ved at fratage dem muligheden for samarbejde med førende russiske foretagender«, siger Ruslands udenrigsministerium. Begrundelse opdigtet Grunden til sanktionerne er ifølge ministeriet opdigtet, fordi den russisk-iranske kontrakt til 1,2 milliarder kr. udelukkende handler om reservedele til og modernisering af 30 SU-24 militærfly, som Iran købte af Rusland allerede i 1990'erne. »Sådanne sanktioner er en klar politisk og juridisk anakronisme«, hedder det i udenrigsministeriets erklæring. Moskva understreger samtidig, at kontrakten med Iran er udarbejdet i streng overensstemmelse med internationale aftaler og begrænset til leverancer af defensiv karakter. Også Rosoboroneksport fordømmer sanktionerne, som går ud på, at både statslige og private amerikanske firmaer i to år ikke må købe varer hos russerne eller sælge dem varer til militært brug. »Det er ikke andet end en fjendtlig handling over for den russiske stat og et forsøg på at destabilisere Ruslands militærsamarbejde med andre lande«, hedder det i Rosoboroneksports officielle svar. Forsvarsministeriet i Moskva siger, at sanktionerne er »endnu et eksempel på USA's uhæderlige konkurrence på det internationale våbenmarked«, og at de i virkeligheden ikke behøver hænge sammen med Iran. »Alt tyder på, at sanktionerne er USA's reaktion på det russiske gennembrud på Venezuelas våbenmarked«, erklærer forsvarsministeriet med henvisning til en aftale sidste måned om leverancer af 24 Sukhoj-fly og 53 helikoptere til Venezuela, som er omfattet af amerikansk våbenembargo. Handelen til 18 milliarder kroner blev aftalt mellem landenes præsidenter, Vladimir Putin og Hugo Chavez, og underskrevet i Kreml 27. juni. Chavez forhandlede senere med Teheran om dannelse af en anti-USA-alliance. Bagslag Ifølge Reuters mener analytikere, at sanktionerne kan give bagslag. De kan skade amerikanske virksomheder, der ønsker at investere i Rusland. Samtidig har Rosoboroneksport planer om at købe verdens største titaniumproducent VSMPO-Avisma, der leverer 35-40 procent af det titanium, flyfabrikken Boeing bruger. De kan også få luftfartsselskabet Aeroflot til at flytte sine planer om at købe nye fly til 18 milliarder kroner fra Boeing til den europæiske fabrik Airbus.