Fire NATO-soldater dræbt i Afghanistan

Lyt til artiklen

Fire NATO-soldater har mistet livet i det sydlige Afghanistan. Den ene af de dræbte soldater er fra Canada, mens NATO ikke har oplyst, hvor de tre øvrige kommer fra. Andre seks soldater fra den internationale styrke blev såret, da Taliban-oprørere angreb i den sydlige Kandahar-provins. Et selvmordsbombeangreb i samme provins kostede 21 civile livet. Muligvis rettet mod soldater Politichefen i Kandahar, Sayed Aziz, siger, at selvmordsbomben var rettet mod NATO-soldater. NATO, der har en fredsbevarende styrke i landet, oplyste, at en af dets militære kolonner befandt sig nogle få hundrede meter fra eksplosionsstedet i distriktet Panjwayi. Men det er usikkert, om bomben var beregnet for NATO-styrken, hedder det. Panjwayi 30 kilometer vest for byen Kandahar er i forvejen kendt som en højborg for Taleban-oprørerne. Canadiske soldater dræbt Kun ti kilometer vest for stedet, hvor selvmordsbomben eksploderede, døde en canadisk soldat ved endnu en bombesprængning. Nogle timer efter sårede en tredje bombe tre canadiske soldater i samme område. Ved byen Kandahar beskød oprørerne de udenlandske styrker med granater, og her blev tre NATO-soldater meldt dræbt. Tirsdag mistede tre britiske soldater livet, da Taleban angreb deres militærkolonne. Kandahar grænser op til Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan, hvor danske soldater er udstationeret. Soldaterne kom for en uge siden endeligt på plads i den urolige provins, hvor både medlemmer af Taleban og al-Qaeda huserer. Dansk soldat overføres til Danmark En dansk soldat blev onsdag hårdt såret, da han blev ramt af skud i kroppen og hovedet, mens han var på vagt. Han er ved at blive overført til Rigshospitalet i Danmark. NATO overtog i denne uge kommandoen i det sydlige Afghanistan og råder over 8.000 soldater, heriblandt de 290 danske soldater i provinsen Helmand. Den internationale styrke skød og dræbte sent onsdag 10 Taleban-oprørere. Afghanske soldater deltog i aktionen, der fandt sted i området Garmser i Helmand-provinsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her