I fire årtier har de amerikanske cubanere ventet på den besked, der løb ind på mobiltelefoner, fjernsyn, radioer: Fidel Castro, der siden den cubanske revolution i 1959 har været landets enerådige leder, overlader midlertidigt præsidentposten til sin 75-årige bror, Raul Castro. Jubelscener Nyheden om, at den snart 80-årige Fidel Castro skal indlægges for at gennemgå en svær tarmoperation, vakte spontane jubelscener i Miami-bydelen, Lille Havana, i den amerikanske delstat, Florida. »Vi ønsker ham en langsom og pinefuld død«, siger Lourdes Cambo til avisen The Miami Herald. »Det er på tide, at han betaler for den lidelse, han har forvoldt, ikke blot det cubanske folk, men hele verden«, siger en anden exil-cubaner. På grund af festlighedernes omfang har Miamis borgmester, den cubanskfødte Carlos Alvarez, måttet opfordre folk til at dæmpe gemytterne: »Gør, hvad der skal gøres. Dette er et glædeligt øjeblik. Men hold fejringen på fortovene, bloker ikke gaderne og trafikken«, siger Carlos Alvarez ifølge The Miami Herald. Forbudt at udvandre Tusindvis af cubanere flygtede fra den karibiske ø, da revolutionen omdannede Cuba til et kommunistisk styre. Og mange flere har siden fået asyl i USA, fordi de cubanske myndigheder ikke tillader kritik af styret. Selv om det er forbudt at udvandre fra Cuba, er mange cubanere også flygtet fra den massive arbejdsløshed og fattigdom, som øen er plaget af.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen