Formodede taliban-oprørere har skudt på den danske styrke i Afghanistan med håndvåben og morterer, oplyser Hærens Operative Kommando (HOK). Ingen kom til skade ved angrebet. Den danske styrke ved Musa Qala i det sydlige Afghanistan anmodede om flystøtte fra den internationale styrke i landet. En bygning, der anvendes som moské, blev »ved en beklagelig fejl« ødelagt under flyangrebet, men ingen civile kom noget til, siger HOK. Den amerikanske hær oplyste, at den under en aktion i det østlige Afghanistan har taget fire medlemmer af terrornetværket al-Qaeda til fange.
Danske styrker beskudt af afghanske oprørere
Lyt til artiklen