Efter 12 dage med bombardementer, raketangreb og regulære kampe mellem israelske enheder og medlemmer af Hizbollahmilitsen er diplomaterne nu for alvor ved at træde ind på den mellemøstlige scene. Det sker, samtidig med at israelske tropper efter hårde kampe ved den sydlibanesiske by Bint Jbeil gjorde klar til et storstilet angreb på byen, og israelske fly og helikoptere fortsatte bombardementerne af mål i Beirut og det sydlige Libanon. Våbenhvile med betingelser Det vil fortsætte de kommende dage, fastslår Israels udenrigsminister, Amir Peretz: »Vi går ind i en diplomatisk fase, men verden bør vide, at vi kæmper imod terror uden ære ... Det er den situation, vi vil ændre«. Israels allierede ønsker en afslutning på konflikten. Men først, når forudsætningen for en varig fred uden terrortrusler er til stede, understregede USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, i går i Beirut. Diplomati op i gear Condoleezza Rice er stjernen og det uomtvistelige omdrejningspunkt i det diplomatiske spil, og hun har forhandlet med regeringschefen i Libanon og Israels udenrigsminister som optakt til tirsdagens Libanonkonference i Rom. Her vil bl.a. USA, EU, Frankrig, Rusland og Egypten drøfte mulighederne for en afslutning på konflikten, og opgaven bliver vanskelig, fastslog FN-generalsekretær Kofi Annan i går i New York. »Man kan ikke afvæbne Hizbollah med magt«, sagde han og understregede nødvendigheden af, at Hizbollahs støtter i regionen, Syrien og Iran, bliver en del af løsningen. For ambitionen er at udarbejde skitsen til en løsning, der efter årtiers spænding og kampe kan holde. »Det er nødvendigt, at vi rejser fra Rom med en konkret strategi for, hvordan vi kan klare dette«, sagde generalsekretæren. En international styrke I første omgang gælder det om at etablere en våbenhvile. Derefter er planen at udstationere en international styrke på op til 20.000 mand, muligvis under NATO-kommando, som kan hindre yderligere sammenstød mellem israelere og Hizbollahmilitsen i den sydlige del af Libanon. Israel har hidtil kategorisk afvist den tanke. Men nu ser de israelske ledere positivt på tanken, især hvis NATO skal lede styrken. »Det er ikke afgørende, hvem der gennemfører missionen. Det afgørende er, at den lykkes«, har vicepremierminister Shimon Peres udtalt til en italiensk avis. Fredsskabende, ikke fredsbevarende Men det bliver ingen nem opgave at finde 20.000 soldater, og styrken skal have et »robust« mandat, har Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, understreget. For USA er det afgørende, at en kommende international styrke får en fredsskabende og ikke fredsbevarende karakter, understregede amerikanske diplomater i går i Beirut, og den skal indsættes hurtigst muligt efter - eller samtidig med - indgåelsen af en våbenhvile. Samtidig skal Libanons hær overtage kontrollen med den sydlige del af landet, som Hizbollah nu behersker. Denne amerikanske 'pakkeløsning' blev ifølge libanesiske kilder afvist af Libanons parlamentsformand, Nabih Berri, der har ført forhandlinger med udenrigsminister Condoleezza Rice. Nej til Condi Nabih Berri er uofficiel repræsentant for Hizbollah, og han insisterede ifølge disse kilder på, at Israel - og USA - først skal acceptere en våbenhvile. Derefter kan Libanons hær rykke sydpå. Men denne plan afviser både Israel og USA, med henvisning til at den blot vil give Hizbollah mulighed for at rykke om på militsens styrker og komme til kræfter efter næsten to ugers kampe. »Der blev ikke enighed, fordi Condoleezza Rice insisterer på én samlet pakke«, sagde en kilde tæt på parlamentsformanden i går til Associated Press. Hverken Israel eller USA har vist tegn på at ville give indrømmelser, og det bekymrer bl.a. Tyskland, hvis udenrigsminister, Frank Steinmeir, i 2004 deltog i forhandlinger mellem Israel og Hizbollah om fangeudveksling. Men så længe Israel kræver sine soldater tilbage uden at give noget til gengæld, er der ikke noget at begynde at tale om, mener tyskerne ifølge israelske oplysninger. Og Hizbollah har langtfra givet op. Ifølge tal fra den israelske hær har Hizbollah fortsat et stort antal raketter, og det bliver svært at finde Hizbollahsoldaterne, mener sikkerhedseksperten Timur Goksel fra det amerikanske universitet i Beirut. »De opererer som guerillasoldater midt i civilbefolkningen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Peter la Cour
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Klumme af Christian Jensen




























