USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, ankom i dag til Afghanistans hovedstad, Kabul, til samtaler med landets præsident, Hamid Karzai. Det er Rumsfelds 11. besøg i det urolige land. Rumsfelds besøg falder sammen med en større offensiv fra den amerikanskledede koalitions side mod militante fra den styrtede Talebanbevægelse, som i år har været i stand til at gennemføre mere omfattende og bedre koordinerede angreb end på noget tidspunkt, siden Talebanstyret blev styrtet i efteråret 2001. 30 dræbt Samtidig med Rumsfelds besøg oplyser den internationale koalition, at mindst 30 Talebankrigere er blevet dræbt i den sydlige del af Afghanistan. Storbritanniens regering oplyste i går, at landet vil sende yderligere 900 soldater og ekstra helikoptere som støtte til de britiske styrker i det sydlige Afghanistan. Langt de fleste af de udsendte 260 danske soldater i Sydafghanistan befinder sig i provinsen Helmand, mens de øvrige er i Kandahar.
Rumsfeld på besøg i Afghanistan
Lyt til artiklen