Tusinder af Falun Gong-tilhængere dræbes i disse år uden rettergang af de kinesiske myndigheder. Derefter sælges de dødes organer til folk med behov for en ny hornhinde, lever, nyre, lunge eller et nyt hjerte. Det siger forfatterne til en rapport, som i dag blev fremlagt i Bruxelles. Kina afviser rapporten »At Kina handler med henrettedes organer, er en ting. Men at dræbe folk bare for at kunne give eksempelvis en skandinav en ny nyre, er noget helt andet«, siger en af forfatterne, den tidligere canadiske diplomat og anklager David Kilgour. Rapporten er baseret på interviews med myndigheder, læger og tidligere fanger. Kina har blankt afvist rapporten som opspind iscenesat af Falun Gong.
Rapport: Kina sælger Falun Gong-folks organer
Lyt til artiklen