Ayyub al Masri, som ifølge USA er den afdøde Abu Musab al-Zarqawis efterfølger til posten som al Qaeda-leder i Irak, har siddet i fængsel de seneste syv år. Det mener den prominente egyptiske advokat, Mamdouh Ismail, som i årevis har ført retssager for egyptiske islamister. Sidder bag lås og slå »Jeg så ham i et fængsel i udkanten af Cairo i sidste uge og han grinede af den rolle, han er blevet pålagt«, siger Mamdouh Ismail til BBC, og fortæller, at al Masri afviser at have forbindelser til al Qaeda. Han sidder i øjeblikket fængslet for terrorisme-anklager. Islamisk aktivist Efter amerikanske bombeflys likvidering af Abu Musab al-Zarqawi i begyndelsen af juni, offentliggjorde talsmanden for det amerikanske militær i Irak et billede og navn på egypteren, som man hævdede var al Zarqawis arvtager. »Ayyub al-Masri er en ledende al Qaeda-figur. Vi ved, at han er ansvarlig for at lette indrejsen af udenlandske krigere fra Syrien til Bagdad. Vi ved, at al Masri har været en terrorist siden 1982, hvor han var involveret i egyptiske Islamisk Jihad«, sagde talsmanden, generalmajor William Caldwell. Mysteriet om al Zarqawis efterfølger blev kun større, da Osama bin Laden i en lydoptagelse for to uger siden sagde, at efterfølgeren som terrorleder i Irak var en person ved navn Abu Hamza al Muhajir. Advokaten Mamdouh Ismail siger til BBC, at ingen har hørt til en sådan person og tilføjer, at al Qaeda og USA bevidst fører misinformationskampagner for at forvirre hinanden. Ismail har selv været islamisk aktivist og har arbejdet sammen med Osama bin Ladens højrehånd, Ayman al Zawahiri, indtil denne forlod Egypten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























