Bevæbnede grupper i Irak har taget kontakt til Iraks premierminister. Det er sket i kølvandet på premierminister Nuri al-Malikis forsøg på at bringe forsoning til det voldsplagede land. Men Maliki sagde i dag, at oprørere, der har blod på hænderne, bliver ekskluderet fra enhver amnesti. National forsoning »Jeg er optimistisk og kan bekræfte, at mange af dem, der var involveret i handlinger i modstandens navn, har kontaktet os direkte«, sagde Maliki til tv-stationen Iraqiya. Malikis shiamuslimske blok offentliggjorde søndag et nationalt forsoningsinitiativ, hvis hensigt det er at stoppe det sunniarabiske oprør og dæmpe de sekteriske spændinger i landet.
Iraks premierminister kontaktet af oprørsgrupper
Lyt til artiklen