To britiske soldater er blevet dræbt under kamp i Afghanistans urolige Helmand-provins, oplyser det britiske forsvarsministerium. Alene i år er omkring 1.100 mennesker, herunder flere end 40 udenlandske soldater, blevet dræbt i forbindelse med kampe med medlemmer af Taleban-bevægelsen. Dermed gennemlever Afghanistan sin blodigste periode, siden styrker under ledelse af USA i efteråret 2001 fjernede talibanernes yderliggående islamiske regering. 260 danske soldater på vej Volden, der er koncentreret i den sydlige del af landet, kommer netop som NATO er i gang med at sende soldater til Taleban-bevægelsens gamle højborge for at gøre det muligt for USA at nedbringe antallet af soldater i landet fra 23.000 til 20.000. Også 260 danske soldater er på vej til provinserne Helmand og Kandahar.
Britiske soldater dræbt i Afghanistan
Lyt til artiklen