Terrorlederen Zarqawis død i Irak vil ikke forringe muslimske ekstremisters kamp mod de vestlige »korstogsriddere«. Dét erklærer lederen af Taleban-netværket i Afghanistan, Mullah Mohammad Omar, i et interview med et pakistansk nyhedsbureau. Den ny Zarqawi »Jeg har gode nyheder til muslimer verden over. Modstanden mod korstogsmagterne i Afghanistan og andre dele af den islamiske verden vil ikke blive svækket«, siger han. »Mange, mange unge mænd kan blive den ny Zarqawi. Efterfølgerne kan blive endnu stærkere end ham«, hedder det i udtalelsen fra Omar, der menes at gemme sig i bjergene mellem Afghanistan og Pakistan, hvor også al-Qaedas topfigur Osama bin Laden menes at gemme sig. Eftersøgt mand Zarqawi var en af verdens mest eftersøgte personer. Lige som Osama bin Laden havde han en dusør på 25 mio. amerikanske dollars hængende over hovedet. Taleban og al-Qaeda har kæmpet mod de amerikanskledede styrker i både Irak og Afghanistan. Zarqawis blodige metoder med selvmordsbombemænd i Irak er i fuld gang med at blive kopieret af oprørsbevægelsen i Afghanistan, som udfører stadig flere angreb mod myndigheder og vestlige styrker. Udtrykker dyb sorg Zarqawi blev udpeget af Osama bin Laden som leder af al-Qaeda i Irak, og han blev et af hovedsymbolerne på de ekstreme islamisters kamp mod USA og det nye styre. Omar udtrykker på vegne af sine 'brødre i den hellige frihedskamp' »dyb sorg« over Zarqawis død, skriver nyhedsbureauet AP.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























