Iraks nye premierminister, Nuri al-Maliki, blander sig nu i sagen om amerikanske marineinfanteristers mulige massakre på 24 civile mænd, kvinder og børn i byen Haditha. »Vi er bekymret over stigningen i den slags 'fejltagelser'. Nuvel, fejltagelser sker, men der er en grænse for acceptable fejltagelser«, siger al-Maliki i et interview med nyhedsbureauet Reuters. »Vi vil bede om svar på Haditha. Og vi vil holde dem, der gjorde det, ansvarlige«, siger al-Maliki. Regeringen i USA lover, at offentligheden vil få fuldt kendskab til, hvad militærets undersøgelser af begivenhederne i Haditha når frem til. Forløbet uklart Det, som står nogenlunde klart, er, at en marineinfanterist blev dræbt den 19. november sidste år i Haditha af en vejsidebombe. Derefter er sagen uklar. Ifølge militæret åbnede oprørere kort efter ild imod den amerikanske patrulje, og under kampene blev 15 civile og otte oprørere dræbt. Men irakerne har en anden forklaring. De siger, at soldaterne efter vejsidebomben begyndte at myrde løs blandt civile. Det kostede ifølge oplysningerne 24 civile irakere livet. Maliki på rundtur Imens fortsætter uroen i landet. Tirsdag mistede mindst 46 personer livet ved tre bombeangreb forskellige steder i landet. Angrebene det seneste døgn har blandt andet fundet sted i byerne Bagdad, Tikrit og Kirkuk. Som konsekvens af de stadig hyppigere optøjer er Nuri al-Maliki taget på rundtur i landet for at berolige befolkningen og de lokale myndigheder. I dag ankom premierministeren til den sydirakiske havneby Basra, hvor de danske styrker er udstationeret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























