For 30 år siden rullede kommunistiske kampvogne gennem Saigon som et tydeligt bevis på, at USA stod som taber af Vietnam-krigen. Siden har supermagten USA ikke villet lade Vietnam få plads i det finere politiske selskab i verden og i de globale handelsorganisationer. Men i dag har de to tidligere dødsfjender i Saigon - eller Ho Chi Minh City, som byen nu hedder - skrevet under på en handelsaftale, der fjerner en af de sidste hindringer for Vietnams optagelse i verdenshandelsorganisationen WTO. Fjerner handelshindringer Aftalen fjerner først og fremmest handelshindringer mellem de to lande, som de senere år har oplevet øget samhandel. Helt konkret er det nu slut med amerikanske kvoter på vietnamesisk tøj og tekstiler, og til gengæld får amerikanske virksomheder lettere adgang til det voksende marked i Vietnam. Kongressen skal godkende USA var det sidste land, som Vietnam skulle forhandle en aftale i stand med. før landet kan søge om optagelse i WTO. Men en sidste barriere skal stadig forceres: Den amerikanske kongres skal godkende, at Vietnam får permanente handelsrelationer med USA.
USA og Vietnam indgår historisk aftale
Lyt til artiklen