Halvdøde af sult og tørst vakler tusindvis af mennesker i land på De Kanariske Øer - flygtningekrisen er blevet så akut, at den kan udløse EU's første fælles grænseaktion. Efter et nødråb fra Spaniens overbebyrdede myndigheder vil kommissionen i løbet af få uger tage initiativ til den første centralt styrede, europæiske afpatruljering af Afrikas kyster. »Otte medlemslande har allerede meldt sig og sagt, at de er parat til at levere hurtige patruljebåde og overvågningsfly«, siger justitskommissær Franco Frattini, der har ansvar for EU's voksende fælles udlændingepolitik. Danmark er en mulighed Kommissærens talsmand, Friso Roscam-Abbing, siger til Politiken, at ikke kun Middelhavslande kan komme på tale, men »også lande som Danmark, Holland og Tyskland«. Tidligere flygtningekriser i det nordlige Marokko har skabt så hård kontrol ved Gibraltar-strædet, at et stort antal illegale immigranter fra områderne syd for Sahara nu i stedet forsøger at slippe til Europa via De Kanariske Øer. Over 7.000 er kommet til det spanske turistparadis dette forår, henved 3.000 alene i den sidste uges tid. Det har fået Spaniens regering til at bede EU-partnerne om at rykke ud. »Dette kan ikke bare være Spaniens problem, men et, som Europa må løse i fællesskab«, sagde den spanske viceministerpræsident Maria Teresa Fernandez de la Vega efter møder med en række topfigurer i Bruxelles. EU´s grænseagentur Aktionens opbygning og forholdet mellem spanske myndigheder og fartøjer udkommanderet af andre EU-lande er endnu ikke afklaret. »Der er stadig mange åbne spørgsmål. Men det står klart, at EU's grænseagentur for første gang vil få en operationel rolle som koordinator«, siger Friso Roscam-Abbing. Grænseagenturet, Frontex, som kun er et år gammelt, vil i næste uge sende flere hold eksperter til de kanariske øer. Derefter vil kommissionen »hurtigst muligt« definere, hvilke EU-lande, der vil blive bedt om at hjælpe med hvad. Ifølge Politikens oplysninger har Danmark endnu ikke fået nogen formel henvendelse. De første bud på missionens sammensætning kan komme på et møde mellem EU's justitsministre 1. juni.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























