Italiens nyvalgte centrum-venstre regering lufter planer om at slække på lovene om indvandring. Et stort antal ulovlige indvandrere i landet skal have midlertidig opholdstilladelse, mener den italienske arbejdsminister. Det er et markant skift i den hidtidige politik, og højrefløjen advarer om, at det vil udløse en 'invasion' af indvandrere. Penge i statskassen Men arbejdsminister Paolo Ferrero påpeger, at den ny politik vil skaffe penge i statskassen i form af skat, som staten i dag går glip af. Forslaget er et af de mange forslag, der skal gøre op med Silvio Berlusconis centrum-højre regerings politik. »Den sidste regering brugte fem gange så mange penge på undertrykkelse, som den gjorde på integration. Vi vil bytte om på de tal«, sagde Ferrero.
Italien vil slække på regler om indvandring
Lyt til artiklen