En amerikansk domstol afviste i dag et søgsmål fra en tysk statsborger, der hævder, at efterretningstjenesten CIA bortførte og torterede ham. Distriktsdomstolen i Alexandria, Virginia, begrunder sin kendelse med hensynet til national sikkerhed. USA kalder det en misforståelse Tysk-libaneseren Khaled El-Masri blev bortført i Makedonien i 2004 og siden bragt til et fængsel i Afghanistan. Ifølge den tyske regering siger USA, at episoden bundede i en misforståelse, og at el-Masri, ifølge amerikanerne, har fået udbetalt en erstatning. Til gengæld for de 500.000 dollar skal han have fået besked på at tie om sine oplevelser i amerikansk varetægt. El-Masri kræver dog fortsat en officiel undskyldning af CIA.
Bortført tyskers søgsmål mod CIA afvist
Lyt til artiklen